Undergrundsvalutaen er blevet mainstream
Den virtuelle valuta Bitcoin er eksploderet i værdi. Mens myndighederne forsøger at afgøre, hvordan de skal håndtere de digitale mønter, der har en værdi på over 80 mia. kr., prøver andre at forstå, hvordan valutaen er blevet så meget værd
30. november 2013
Det ligner en hæveautomat, som den ville have set ud, hvis den var designet af Apple eller en anden teknologigigant. En hvid kasse med et lille display og en mund til at tage imod penge.
I stedet for at veksle et beløb på et dankort til papirsedler, som en hæveautomat normalt ville gøre, er processen den omvendte. Den kan veksle papirsedler til et digitalt beløb. Ikke i kroner – men i den virtuelle valuta Bitcoin.
Maskinen står i en konferencesal på Østerbro. Her er entreprenante unge, der har investeret i Bitcoins, og repræsentanter fra den etablerede finansielle verden, der prøver at forstå deres nye konkurrent. Tilhørerne til torsdagens konference om Bitcoin, som er arrangeret af Copenhagen Finance IT Region, tæller for eksempel Danske Bank og Nykredit, universitetsfolk, betalingstjenesterne VISA og Nets, Rigspolitiet og Finanstilsynet.
»Jeg er lige blevet oplyst om, at Bitcoin har nået sit højeste nogensinde,« indleder Jon Matonis, direktør i Bitcoin Foundation i sit oplæg.
»Prisen er nået over 1.100 dollar.«
Jon Matonis er hovedtaler på konferencen, og chef for den organisation, der udvikler, ensretter og beskytter Bitcoins, der ellers ikke har nogen central og styrende enhed, men består af et netværk af frivillige udviklere.
Den virtuelle valuta, der har levet sine første år som et undergrundsprojekt for teknologiinteresserede, er blevet en valuta, som banker og myndigheder er nødt til at forstå.
Siden årsskiftet, hvor en bitcoin kostede 13,5 dollar, er prisen steget 8.000 pct., og den samlede pris på alle bitcoins i omløb er mere end 80 mia. kr. Der gennemføres hvert sekund en Bitcoin-transaktion. Og målt på størrelsen af handler er Bitcoin verdens syvendemest brugte betalingsinstrument efter giganter som Visa, Mastercard, American Express og PayPal. Men foran vekselbureauet Western Union.
Målt på antallet af handler er Bitcoin nummer ni.
Stadig et eksperiment
Der er ingen, der ved, hvem der for godt fem år siden skrev computerkoderne til den virtuelle valuta. Men det er også pointen. Der er ingen central enhed, der kan kontrollere de virtuelle mønter. Et stort netværk af computere frembringer gradvist flere bitcoins indtil det forudbestemte antal på 21 mio. bitcoins er nået. Lige nu er der 12 mio. digitale mønter i omløb.
Som en belønning for at lade sin computer være en del af netværket, der sikrer den virtuelle valuta og gradvist frembringer flere virtuelle mønter, får folkene i netværket en lille andel i de nye bitcoins, der frembringes. Der er så mange computere i netværket, at det ifølge The Economist svarer til hundrede gange den kraft som verdens 500 største supercomputere kan levere.
Systemet er anonymt og kan ikke bare lukkes ned af myndighederne. Til gengæld er der ingen måde at genskabe pengene på, hvis man får sin computer hacket. Som en oplægsholder beskriver det:
»Hvis du smider din computer væk, smider du også dine penge væk.«
Selv om en håndsoprækning i konferencesalen viser, at godt en tredjedel af deltagerne ejer bitcoins, så fylder prisudviklingen overraskende lidt i de mange oplæg. Selv om prisen alene i november er mere end femdoblet.
»Bitcoins er stadig et eksperiment og i sin betaversion, og alle penge, som folk investerer i bitcoins, bør de betragte som risikokapital,« siger Jon Matonis.
»Der er stadig nogen, der siger, at Bitcoin vil krakke og blive ingenting værd. Det tror jeg ikke på nogensinde vil ske,« siger formanden for den danske Bitcoinforening, Pascal R. Mikkelsen.
»Folk er ved at blive grådige,« siger Michael Meyer fra den tyske internetbank Fidor.
Nærmere er det ikke at komme en forklaring på, hvorfor Bitcoin er steget med 8.000 pct. i år.
Et ureguleret marked i Danmark
Bitcoin har vokset sig så stor, at det har vakt myndighedernes bekymring både herhjemme og i resten af verden.
I sidste uge holdt den amerikanske Kongres en høring, hvor Justitsministeriet, Finansministeriet, FBI og den amerikanske centralbank blev bedt om at redegøre for, hvordan de ser på den virtuelle valuta.
I Danmark har myndighederne ikke taget stilling til, hvordan de vil håndtere den virtuelle valuta, der bare ser ud til at blive mere og mere værd.
Finanstilsynet bekræfter, at Bitcoin i dag er fuldstændig ureguleret og ikke omfattet af dansk finansiel regulering.
Hos SKAT har man heller endnu ikke afgjort, hvordan man ser på Bitcoin. Her oplyser man, at Skatterådet – den øverste skattemyndighed – senere i år vil træffe beslutning om »de skattemæssige forhold for bitcoins,« skriver SKAT i en mail til Information.
Og mens de danske myndigheder tygger på, hvordan de skal håndtere den virtuelle valuta, kan de med i deres overvejelser tage, at man nu også kan handle derivater, der er bundet op på Bitcoin. Det mest simple derivat er ifølge Michael Meyer fra Fidor et simpelt væddemål mellem to personer om, hvorvidt prisen på bitcoins går op eller ned.
Kan være et stort pyramidespil
Lektor ved Department of Management, Politics and Philosophy ved Copenhagen Business School, Ole Bjerg udkommer i det nye år med en lærebog om penge. Selv om han flere gange erklærer, at han ingenting ved om Bitcoin, er han alligevel med på konferencen som oplægsholder. Og han starter et helt andet sted, end de andre:
»Bitcoin er selvfølgelig et økonomisk fænomen, men for mig er det også et filosofisk fænomen, der er værd at tænke over,« siger han.
»Som et ideologisk fænomen peger Bitcoin direkte ind i det, der sker lige nu,« siger Ole Bjerg og henviser til den amerikanske overvågningsskandale og whistlebloweren Edward Snowden.
Vi ved ikke, om staten er vores ven eller fjende. Og om den anonymitet bitcoins giver kan være et redskab til at genvinde privatlivets fred fra staten. Eller om det bare bliver et værktøj til misbrug, forklarer han. »Mit gæt er, at det bliver begge dele.«
Ud fra et økonomisk perspektiv mener han, at man kan tilskrive Bitcoins succes, at det almindelige pengesystems – udtrykt ved finanskrisen – er kollapset.
»Det er i Bitcoins natur, at man ikke kan forudsige, hvad der vil ske. Når du kigger på Bitcoin, er der nogen, der siger, at det er fremtidens valuta. Der er andre, der siger, at det er et stort pyramidespil,« siger Ole Bjerg.
»Enten svinder det bare ud, og en masse mennesker taber en masse penge. Eller også bliver det starten på en revolution, og folk vil sige, at det er en genial idé. Men vi kan ikke forudsige det. Vi må bare vente og se.«
